Kunsten at være et geni

Tilbydes også til professionelle. Hent folder Kunsten at være et geni

Forløbet er gennemført i samarbejde med Frederiksberg Kommune
og som studiekreds for professionelle terapeuter.

5 film om genialitet, psykisk sygdom og vejen tilbage til normalitet.
Filmene fortæller historien om mennesker med særlige kunstneriske eller videnskabelige talenter, som har gennemlevet dybere psykiske kriser. Genialiteten er blevet den ene side af medaljen, den psykiske lidelse den anden side.
Alle film bygger på virkelige historier. – Se hele programmet nedenfor.

Filmene vises i Den Gule Villa i januar, februar og marts 2014.
Den Gule Villa, Dirch Passers Allé 2, 2000 Frederiksberg – tæt på Flintholm Station
Introduktion v/ Lone Gadegaard

Der er gratis entre – alle er velkomne.

 

PROGRAM

Et smukt Sind – om nobelprismodtageren John Nash’ liv.
John Nash var et matematisk geni, blev sindssyg og var i mange år uden for det normale liv. Med sin kones kærlige opbakning undgik han tvangsindlæggelse og med hendes udholdende og kærlige støtte kom han langsomt tilbage til normaliteten. – Han blev genansat på sit gamle universitet og vandt senere nobelprisen i matematik.

 

Shine – om den anerkendte pianist David Helfgott.
David Helfgott var et musikalsk geni, der voksede op med en meget dominerende far. Han blev sindssyg og var gennem mange års psykiatrisk indlæggelse. På trods af sygdommen evnede han at fastholde sit musikalske talent. En kvindes kærlighed hjalp ham på fode – og han kom senere på verdensturné med sin musik.

 

A Dangerous Method – om Sabina Spielrein’s møde med Jung og Freud.
Sabina Spielrein var en russisk kvinde, der som 19 årig kom til Schweiz for at blive behandlet af den unge læge Carl Gustav Jung. Hun var diagnosticeret med hysteri. Efter en tid med behandling hos Jung, uddannede hun sig til læge og psykiater – og bidrog senere væsentligt til udviklingen af psykologiske teorier.

 

An Angel at my Table – om den New Zealandske forfatter Janet Frames liv. Janet Frame levede en stille eksistens, før hun blev diagnosticeret sindssyg. Hun var gennem langvarig psykiatrisk indlæggelse, før det lykkedes hende at komme så meget på benene, at hun kunne fungere med familiens hjælp. Hun var en stor forfatter – og mange mener, hun skulle have haft nobelprisen i litteratur.

 

Mein Name war Sabina Spielrein – om lægen Sabina Spielrein’s liv.
Filmen er en dramadokumentar, der bygger på Spielrein’s dagbogsoptegnelser og hendes brevvekslinger med Freud og Jung efter hun var kommet tilbage til Rusland. De to film om Spielrein er meget forskellige – og fortæller hver på sin måde om lidelse og ressourcer.