Mine dokumentarfilm

Jeg har instrueret flg dokumentarfilm:

  • 2016 Embodying Spirituality – Power Point under udvikling
    Om cyklus, rytme og femininitet. I produktionen vises en række fotografiske arbejder, silkemalerier og andre arbejder. Der vises eksempler på rytmen i det kvindelige med cyklus og 9-måneders sekvens og der tales om et kvindeligt sprog – CRaF – Cycles, Rhythm and Femininity. Et sprog der taler om forbindelsen mellem himmel og jord – mellem krop, sjæl og ånd.
    Produktionen er på engelsk og ventes færdig august 2016.
  • 2005 Skyld og Tilgivelse En film med personlige interview om skyld, skam, had, hævntørst, møde, mægling, forløsning og tilgivelse. Medvirkende bl.a. teologen  Paul Leer-Salvesen.
  • 2004 Lukas kommer til verden
    Et møde med Lukas’ forældre før og efter fødslen om forventninger, glæde og besvær. Glimt fra fødslen og Lukas, da han er 3 dage, en uge og en måned gammel.
  • 1999 Af hensyn til Livet Om hvordan man kan forberede sig før et barns undfangelse, så barnet får de bedst mulige vækstbetingelser lige fra undfangelsestidspunktet.
  •  1998 Se nu stiger solen
    Interview med museumsinspektør Jørgen Jørgensen, Nationnalmuseet om solvognen. – Improvisationer i solopgangen over Se nu stiger Solen af saxofonisten NC
  • 1997 Bådfarten
    En tur med bådfarten i Frederiksberg Have – med fortællinger om, hvordan haven blev til som en inspiration fra Versailles.
  • 1997 Se – en Escabouclé
    En åkande i knop, mens den folder sig ud, visner og går i forrådnelse – og en ny
    cyklus begynder – en ny knop…