3 FILMFOREDRAG om Kvindelighed, Spiritualitet og Dæmoni

3 spændende filmforedrag med fokus på det kvindeliges forhold til det hellige
– om krop, sjæl og ånd. Med intro. til jungianeren Marion Woodman

Alle film indledes af Lone Gadegaard, der i sine oplæg fokuserer på
emner som spaltning, livløshed og heling af krop, sjæl og ånd. Forholdet mellem det mandlige og det kvindelige berøres – og udfordringen med at manifestere sjælelige
kvaliteter og finde identitet. Vi vil også tale om de forskellige dæmoner – Den Blå Dæmon, Den Sorte Dæmon og Den Hvide Dæmon. – Der vil være fælles diskussion alle gange.

Se program nedenfor

Marion Woodman in a talk with Ingela Romare
On the Feminine

Marion Woodman er en internationalt anerkendt jungiansk analytiker med et stort forfatterskab. Hun beskæftiger sig dybt med sammenhængene mellem krop og bevidsthed. Gennem årtier har hun fokuseret på heling af det kvindeligeog mødet mellem det kvindelige og det mandlige.

Vores kroppe er livløse, siger hun – og denne livløshed holder sjælen ude. Hun søger ånden i materien, kroppens lys. Når vi åbner kroppen, kan det være som en vind gennem cellerne, siger hun. – Sjælen er det kvindelige, siger Woodman og søger veje til, hvordan sjæl kan relatere til sjæl.

Med dette grundsyn baner Woodman vejen for en kvindelig måde at nærme sig det spirituelle. Det samme gælder for mænds måde at forholde sig til deres egen kvindelighed.

Filmen er på let forståeligt engelsk. Varighed ca. 40 min.
Der vil efter behov blive oversat undervejs.

 

Marion Woodman in a talk with Ingela Romare  – The New Masculine

Vi fortsætter mødet med Marion Woodman – og møder denne gang også hendes mand Ross Woodman. De har livet igennem arbejdet med mødet mellem det kvindelige og det mandlige.
I interviewet denne gang taler de om det at gå gennem en dybere krise – og finde vej til dybere identitet som kvinde og som mand.
De indre spændinger i mænd og kvinder er forskellige. Det betyder, at vores angst vækkes af forskellige kræfter og at vi som kvinder og mænd kan have glæde af forskellige strategier.

Filmen er på let forståeligt engelsk. Varighed ca. 40 min.
Der vil efter behov blive oversat undervejs.

 

Mein Name War Sabina Spielrein
– dramadokumentar af Elizabeth Marton

Sabina Spielrein var først patient og havde senere et forhold til C.G.Jung. Filmen bygger på hendes brevveksling med Freud og Jung samt hendes dagbøger.
Spielrein var den første til at tale om de dæmoniske kræfter. Hun er den egentlige grundlægger af objektrelationsteorien, selvom om denne tilskrives Melanie Klein.

Filmen er med engelske undertekster. Varighed 1½  time.
Der vil efter behov blive oversat undervejs.